Opdatering fra bestyrelsen

Dørtelefonprojektet
Dørtelefonprojektet fortsætter og er nået til det vi kalder blok 6 (Mesterstien ulige numre) det vil herfra fortsætte op mod blok 1 (Sokkelundsvej). Bemærk at de nye dørtelefoner kun virker når man har ringet op. Man kan altså ikke længere bare tage røret og høre hvad der sker nede på gaden.

Affald / skrald
Vi har oplevet en del på det sidste der har sat toiletkummer, byggeaffald o.l. til storskrald. Den slags bør afleveres på genbrugsstationerne til storskrald, andelsboligforeningen betaler ekstra for at få den slags hentet. Hvis man er i tvivl om hvordan man skal sortere affald. Kan man bruge Københavns Kommunes Affalds ABC.
Husk også at sortere affald, og klap gerne pappet sammen når i smider det i pap containerne, jo mindre vores personale skal bruge tid på det, jo mere tid har de til vores grønne områder o.l.

Generalforsamling
I burde allesammen have modtaget indkaldelser til generalforsamlingen, som bliver i en udgave uden fremmøde. Vi håber naturligvis snart at COVID-19 situationen tillader os at holde en rigtig generalforsamling med fysisk fremmøde, men det mener vi ikke er forslagt i den nuværende situation. Husk at aflevere jeres stemmer, enten ved at aflevere den på kontoret eller sende den til bestyrelsen på mail.

Venteliste
Vores eksterne venteliste er åben, og hvis i kender folk der er interesseret vil vi gerne opfordre jer til at henvise dem til vores ventelisteside hvor de kan hente en blanket til opskrivning. Med en venteliste sikrer vi kort ventetid ved salg af lejligheder, og sparede udgifter til fx. ejendomsmæglere og annoncering.

Som altid, hvis i har spørgsmål er i altid meget velkomne til at kontakte bestyrelsen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen