Månedsarkiv: maj 2020

Opdatering fra bestyrelsesmøde

Vi har sammen med ejendomspersonalet besluttet igen at åbne for at man fysisk kan besøge ejendomskontoret i åbningstiden. Reglerne er dog sådan at der kun må være en beboer på kontoret af gangen, og at der skal ventes udenfor med god afstand til hinanden.

Vi har hyret teknologisk institut til at lave boringer på ejendommen for at tjekke vandspejlet, og nedsivningsevne i forbindelse med skybrud for bedre at kunne planlægge hvordan vi bedst kan klimasikre ejendommen. Det er forventet at starte d. 14 maj, og i vil derefter kunne se boringer rundt omkring på ejendommen.

Vi oplever desværre stigende problemer med cigaretskodder på ejendommen, og der bruges dagligt over en time for en af vores ejendomspersonale på at samle skodder op. Den tid synes vi kan bruges på meget bedre ting end samle skodder op, og vi vil derfor gerne opfordre til at man husker at bringe sit skod med sig og smide det ud. Vi vil gerne samtidig gøre opmærksom på at det ikke er tilladt at ryge hverken på opgangene eller i kældrene.

Har i spørgsmål til ovenstående er i naturligvis som altid meget velkomne til at kontakte os på kontakt@ab-moenten.dk

Bestyrelsen