Opdatering fra bestyrelsesmøde

Datoen for næste generalforsamling er fastsat til d. 30 januar 2019

Vi har fået bevilget midler fra Københavns Kommune til at udsmykke gavlene på Møntmestervej. Vi regner med at fortsætte det gode kunstneriske samarbejde med Jens-Peter Brask.

Da flere og flere efterlader byggeaffald til storskrald har vi løbende omkostninger for at få det bortskaffet. Bestyrelsen har derfor valgt at omkostningerne for at henstille byggeaffald kommer til at modsvare de faktiske omkostninger for at få det hentet, dog minimum 2.500. Vi vil gerne opfordre til at man istedet sørger for at køre sit byggeaffald væk selv, eller laver en aftale med fx. Junkbusters. Vi mener ikke at der er fair at vi skal være fælles om at betale for enkelte andelshaveres byggeprojekter.

Hvis man fremover lænker sin cykel eller andre ting fast til foreningens ejendom, eller fx. boldbur, lamper, nedløbsrør eller lign. vil man fremover risikere at personalet klipper dem fri. Husk at vi har fået lavet de fine nye områder til ladcyklerne, og ellers henstiller vi til at man bruger cykelkældrene.

Bestyrelsen ønsker en rigtig god jul og et godt nytår til alle!